Red Steel

Red Steel har været under udvikling siden Nintendo Wii hed Revolution, og det har været Ubisofts Wii launch-perle. Men fungerer sværdsving og skuddueller på Wii?

Red Steel starter i en lille restaurant i Los Angeles, hvor du som Scott sidder med din kæreste og skal til at møde hendes far, som er en mægtig Yakuza-klanleder. Men intet går som planlagt. Kæresten bliver kidnappet, faderen bliver myrdet, og nu må Scott rejse gennem Los Angeles og hele vejen til Japan for at redde sin kæreste og hævne mordet på hendes far.

På sin rejse igennem Japans undergrund skal Scott lære at håndtere en masse våben og vigtigst af alt; lære at svinge et sværd som en rigtig yakuza.

Historien om Scott og hans rejse igennem Japans underverden prøver at være engageret, men den falder fra hinanden efter et par timers spil. For hver eneste gang Scott er i nærheden af hans kæreste, bliver hun flyttet, og det er først et stykke inde i spillet, at hun begynder at spille en central rolle, og man begynder at forstå, hvorfor hun blev bortført.



Gennem Scotts rejse bliver han introduceret til en masse forskellige mennesker, men ingen af dem er særligt interessante, og man er i sidste ende utrolig ligeglad med, at ens kæreste er kidnappet, ligesom man er ligeglad med det legendariske sværd, som kidnapperne vil have for at kunne kontrollere hele Japans forbrydersyndikat.

Historien i Red Steel er overfladisk og virkelig intetsigende. På intet tidspunkt i spillet er man egentlig interesseret i personernes ve og vel, og når de dør, er man komplet ligeglad. Historien i sig selv er dog ganske pænt udført med nogle utroligt stilrene mellemsekvenser, som giver spillet en helt speciel stemning, dog er dette langt fra nok til at gøre historien til en, man gider bruge tid på.

Gameplayet i Red Steel er bygget op omkring brugen af Wii-controlleren og nunchuck-delen. Man bruger nunchuck-delen til at bevæge sig rundt i spilmiljøet, mens man bruger selve fjernbetjeningen til at kigge rundt ved at dreje den rundt. Du bruger også fjernbetjeningen til at sigte rundt omkring på skærmen. Fordelen ved Wii-controlleren er, at man har en utrolig præcision, når man skal skyde. Dog falder styringen fra hinanden, så snart man skal til at bevæge sig rundt på banen i intense skuddueller.

For når man skal dreje billedet, fungerer det ikke, som man er vant til med FPS-titler, hvor sigtekornet bliver siddende i midten, til gengæld skal man skubbe ens sigtekorn helt ud i et hjørne for at dreje billedet, og det fungerer ikke helt optimalt.

Grunden til, at det ikke fungerer helt optimalt, er, at det simpelthen går for langsomt med at dreje rundt. Selv når følsomheden er sat på det højeste, så går det for langsomt med at vende sig om og i intense situationer, hvor man bliver beskudt fra alle sider, så er det et stort problem.



Styringen i Red Steel er alt andet end velfungerende - at det tager lang tid at vende sig, og at det er problematisk at bevæge sig rundt på grund af det gør, at man tit i mange skuddueller blot finder et bord at gemme sig bag og popper frem og skyder fjender, mens man dukker sig og venter på at hoppe op og skyde igen. For når man står stille i spillet, så fungerer det. Men så snart man begynder at bevæge sig og skal løbe rundt og skyde til højre og venstre, så falder spillets gameplay meget hurtigt fra hinanden.

Dog er det ikke kun styringen, der får spillet til at falde fra hinanden. Red Steel byder også på nogle gameplay-ændringer, som skulle øge indlevelsen. F.eks. kan man gå hen til et bord, og hvis man vifter nunchucken op og ned, så kan man vælte bordet og bruge det som beskyttelse. Idéen er rigtig god, og de få gange, det rent faktisk virker, så er det brugbart. Men de fleste steder er det ikke muligt at vælte bordet og gemme sig bag det.

Dog stopper herlighederne ikke her. For når man har lyst til at zoome ind på fjender med ens våben, er man nødt til at holde A-knappen nede, mens man flytter Wii-fjernbetjeningen fremad for at zoome ind. På papiret lyder det som en god ide, men i praksis fungerer det slet ikke. Man skubber fjernbetjeningen frem, og når man gør det, mister man præcisionen ved at holde fjernbetjeningen stille og så bliver zoom-funktionen stort set ubrugelig.

Men hele spillet handler dog ikke kun om pistoler. Undervejs får Scott også lov til at bruge sin katana, som han har fået af sin afdøde kærestes far. Sværddelene i spillet er bygget anderledes op end skydescenerne, man er låst fast i en lille arena med en anden fjende, som helt tilfældigt også har et sværd på sig.

Man bevæger sig så i en cirkel rundt om modstanderen, og så venter man ellers til fjenden laver en åbning i sit forsvar, og så svinger man med fjernbetjeningen og skader ham. Dog er der ikke meget strategi i spillet, for så snart man får det første slag ind, kan man vifte med fjernbetjeningen i det uendelige indtil han dør, uden at der kommer meget taktik ind i kampene.



A.I.’en i Red Steel er heller ikke noget at råbe hurra for. Dine fjender har en mystisk evne til at kunne ramme utroligt præcist, selvom de står i den anden ende af banen, og enkelte gange er de også i stand til at skyde tværs igennem objekter, som ellers burde være solide. Fjenderne vil heller ikke tage skjul, når man møder dem, i stedet så løber de gerne hen foran en og venter på, at man finder tid til at skyde dem.

Men på trods af en ikke-fungerende styring, underlige tiltag i gameplayet og en ikke-velfungerende A.I., har Red Steel alligevel fat i noget af det rigtige. Der er uden tvivl en vis morskab i at skyde fjendtlige yakuza’er ned, men selv det kan ikke forhindre gameplayet i at være ødelagt.

Grafik
Grafisk er Red Steel et af de pænere Wii-spil på markedet. Figurmodellerne i spillet er ganske pæne, der er en overraskende stor variation i de forskellige fjender, man møder, og der er en masse forskellige miljøer at besøge.

Dog er de forskellige miljøer blot variationer over det sædvanlige tomme lager, hvor fjenden gemmer sig. Man kommer til at besøge mange tomme varehuse, men når man får lov til at besøge anderledes steder som et bordel eller Japans gader om natten, så er der en smule forandring i de miljøerne.

Våbenmodellerne i spillet er dog langt fra imponerende. Der er stort set ingen detaljer i dem, de er for det meste en klump grå masse, som har forskellige former. Man savner i den grad en større detaljegrad på våbnene og specielt de forskellige maskingeværer, man samler op, føles utroligt kedelige.



Lyd
Lyden i Red Steel er en meget blandet pose. Musikken i spillet er fantastisk. Den er intens og meget varieret, og det er noget, man lægger meget mærke til igennem spillet, for musikken hjælper virkelig med at bringe en helt ind i yakuza-verdenen.

Lydeffekterne i spillet er dog kun over middel med nogle udmærkede eksplosioner og fine miljølyde. Dog er effekterne, når kuglerne flyver, ikke særligt imponerende. Mange af lydene er meget flade, og man kan ikke rigtigt mærke energien bag det store maskingevær, man står og skyder med.

Stemmeskuespillet i Red Steel er ud over alle grænser forfærdeligt. Ingen af personerne i spillet virker det mindste engagerede i det, de laver, og man kan mærke, hvordan stemmerne simpelthen ikke fungerer. Specielt når man møder japanere, som taler engelsk, kan man tydeligt mærke, at den accent, de prøver at lave, er utrolig påtvunget.

Holdbarhed
Red Steel er et overraskende langt singleplayerspil. Det tager omkring 15 timer at kæmpe sig igennem spillets singleplayerdel, og når man er færdig med den, er der mulighed for at spille multiplayer for op til 4 personer på samme skærm, dog fungerer det langt fra optimalt på grund af spillets styring.

Når man har gennemført singleplayerdelen, er der ikke meget mere at komme efter i spillet. Der er ingen bonusting at finde i singleplayerdelen, som kan forlænge oplevelsen.

Overall
Red Steel indeholder en stor del potentiale, men desværre bliver spillet ødelagt af en alt andet end velfungerende styring, som trækker ned i et spil, der ellers har potentiale til at være med blandt de bedre Wii-titler. Desværre falder Red Steel sammen foran målstregen, og resultatet er et spil, man bør styre langt uden om, når man skal have et nyt Wii-spil.

Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Karakterer Gameplay 5.0/10 Grafik 7.0/10 Lyd 8.0/10 Holdbarhed 7.0/10   Overall