Reality Arena
21. september 2004 19:00
Vi har fået muligheden for at teste en Reality Arena til PlayStation 2, og det kom der meget morskab ud af.Reality Arena virker ganske simpelt ved, at man tilslutter en dansemåtte lignende ting til sin konsol, der er dog ikke tale om en helt normal dansemåtte – man opdager hurtigt, at de forskellige ”kendte knapper”, som ellers ses på andre dansemåtter, er blevet erstattet af knapper med andre navne.
Ud over måtten skal man have sat de trådløse sensorer på sine håndled og rundt om benene. På den måde kan dansemåttens modtager registrere, når man eksempelvis slår ud i luften eller sparker.

Alle Reality Arenaner har ifølge Gagotech sit eget serialnummer. Dette gør det muligt at sætte to areanaer til sin konsol uden at opleve problemer med, at personen på den ene måtte styrer den anden persons karakter.
Det er muligt at bruge Reality Arena med en lang række forskellige spil. Til PlayStation 2 kan blandt andet nævnes, at det under testen fungerede udemærket med både Tekken Tag og Tekken 4. Xbox versionen, som vi desværre endnu ikke har haft mulighed for at teste, skulle efter sigende fungere sammen med Dead or Alive 3 og sandsynligvis også andre kampspil i samme genre.
Eftersom ideen bag Reality Arena ligger meget tæt på de efterhånden meget populære dansemåtter, siger det sig selv, at det naturligvis også er sjovest at spille imod sine venner – og man finder hurtigt ud af, at det også kan være sundt at spille på sin konsol, eftersom man hurtigt risikerer at få sved på panden af antallet af slag og spark og ikke mindst hop på stedet, som man laver under et spil.
Desværre er der også nogle ting i forbindelse med Reality Arena, der gør, at man lige skal tænke sig om, før man slutter dem til. Blandt andet er det vigtigt, hvis man har 2 areanaer sat til, at man først tænder den ene samt de sensorer som hører til den, og derefter gør man det samme med nummer to måtte. Det er også meget vigtigt, at sensorerne sidder korrekt på håndled og ben, således at modtageren i måtten kan registrere dine bevægelser. Bliver de sat forkert reagerer måtten ganske enkelt ikke.
Den medfølgende manual er desværre ikke udformet på dansk men på engelsk, men forklarer ganske udemærket, hvordan man kommer godt igang med sit nyindkøbte legetøj.
Hver sensor har sit eget 3V batteri, den flade type, som man vidst mest ser i forbindelse med høreapperater, og som desværre har tildens til at koste en formue. Heldigvis sidder der allerede batterier i sensorerne, når man køber måtten, så der går i det mindste et stykke tid, før man skal købe nye – hvis man da husker at slukke for sensoren.
Reality Arena er et sjovt påfund inden for alternative controllere og vil helt sikkert sprede meget glæde rundt omkring i de danske hjem i løbet af de næste par måneder.
Reality Arena kan fås både til PlayStation 2 og Xbox, dog lader Xbox versionen vente lidt på sig på det danske marked, hvor GagoTech står for importen af udstyret. Reality Arena kan blandt andet købes direkte hos GagoTech på www.realityarena.dk.
Bor du i en by, hvor der er et indkøbscenter, er der stor chance for, at GagoTech kigger forbi med deres Reality Arena, og så kan du jo passende gå ned og se, om det er noget for dig.
Link: Læs mere om Reality Arena her
Annonce:
Seneste forumindlæg
Seneste blogindlæg
Annonce:

