Wii hands on preview

Vi satte os ned med Nintendos kommende næstegenerationskonsol Wii og forlod Nintendostanden imponerede.



Nintendo har i lang tid været meget hemmelighedsfulde omkring deres næste konsol med titel Wii, men på Leipzig Games Convention fik vi lov til at lægge hånd på Nintendos nyeste konsol.

Før vi kaster os ud i de forskellige demoer, er der her en hurtig gennemgang til, hvordan de forskellige dele af Wii fungerer.

Hoveddelen i Wii er fjernbetjeningen, som kan registrere bevægelse i et rum, altså kan den se, om du bevæger dig frem, tilbage eller til side og en masse andre ting.

Den anden del af maskinen er den såkaldte nunchuckdel, hvor et analog stick er placeret i toppen. Denne lille del har også en bevægelsessensor i sig, men dog knap så avanceret som i fjernbetjeningen.



Den første demo, vi fik lov til at prøve, var Ubisofts kommende launch titel Red Steel, hvor vi fik lov til at løbe rundt i Tokyos mørke gader udstyret med sværd og våben nok til en mindre hær.



Styringen i Red Steel foregik på den måde, at man ved hjælp af analogstikket bevægede sig rundt, og med fjernbetjeningen sigtede man rundt på skærmen. Ved at lave en hurtig bevægelse med nunchuckdelen, kunne vi åbne døre eller lade vores våben.

Styringen var meget intuitiv, og inden længe var vi hurtigt inde i rutinen med at bevæge os hurtigt rundt og sigte efter Yakuza’er. Spillet var fyldt med en masse små fine detaljer, som hvis man drejer controlleren, så drejer våbenet også - så man kan holde våbnene sidelæns og føle sig som en rigtig actionhelt.



Men med en titel som Red Steel skal der også være plads til sværdkamp, og det fik vi også lov til at prøve lidt af, og det fungerede ganske godt. Man bevægede sig igen rundt i en cirkel med analogstikket, og med fjernbetjeningen kunne man svinge den rundt i luften og lave angreb med sværdet, og med nunchuckdelen kunne man hurtigt beskytte sig ved at trække sværdet op i en defensiv position.

Red Steel ser ud til at fungere overraskende godt, styringen kan i starten virker meget forvirrende, men meget hurtigt finder man ud af, hvordan det hele fungerer, og inden længe er man utroligt hjemmevant med controlleren, og det føles utroligt intuitivt.



Grafisk var den udgave, vi så af Red Steel, meget lignende den version, der blev vist på E3, men Ubisoft siger, at de har lavet nogle store grafiske ændringer på Red Steel, som vi kommer til at finde ud af i den nærmeste fremtid.

Bagefter blev det tid til at spille med en af de helt store Wii titler, nemlig Wario Ware Smooth Moves.

Wario Ware serien har altid handlet om vanvittige situationer og stress i en grad, der vil noget. Og Smooth Moves er så absolut Wario Ware titlen værdig.

Smooth Movies foregår på den måde, at du bliver udsat for konstante minigames, som varer ca. 5 sekunder hver, og de gør alle brug af Wii fjernbetjeningen.



Før hvert minigame går i gang, bliver der i et kort sekund vist, hvordan man skal holde controlleren. Under vores tid med den, blev vi blandt andet bedt om at holde den, som om vi skulle til at angribe med et sværd, holde den som en pensel og bruge den som et rat.

Variationen var stor, og hele Wario Ware oplevelsen kan koges ned til en enkelt ting, nemlig, at det var vanvittigt morsomt. Man er straks underholdt, og man bliver forbløffet over alle de kreative måder, Wii controlleren kan bruges på.

Efter at have hygget os med Wario Ware, blev det tid til at kigge på en opdateret udgave af det klassiske Duck Hunt.

Der findes nok ikke mange derude, som ikke har hørt om Duck Hunt. Spillet, hvor man med en lyspistol skulle skyde ænder som fløj hen over himlen, og med Wii controlleren har man pludselig en lyspistolslignende controller i hånden, og så er der ikke langt fra idé til koncept.



Duck Hunt var meget simpelt, idet man skød ænder, balloner og UFO’er for at få point, og på skærmen var der et sigtekorn, som man bevægede rundt med Wii controlleren.

Styringen var meget intuitiv, og man fik hurtigt styr på, hvordan man hurtigt kunne skyde de forskellige ting på skærmen og score en masse gode point.

Duck Hunt er i øjeblikket ikke andet end en teknisk demonstration af Wii’s egenskaber, men vi håber på, at det en dag vil være at finde på Nintendos Virtual Console.

Og med Duck Hunt begyndte turen over i Nintendos unikke Wii titler, for vores næste spil på listen var Wii Orchestra.

Wii Orchestra er ligesom Duck Hunt også en teknisk demo i øjeblikket, men det forhindrer det ikke i at være en ganske underholdende oplevelse. Vi havde to mulige stykker musik at dirigere i Orchestra, og vi valgte at være dirigent for en opførsel af Ocarina of Time tema sangen.



Med Wii fjernbetjeningen skal du nu holde takten i musikken ved at bevæge controlleren op og ned i en rytme, så musikken kommer til at lyde godt. Alt efter hvor hurtigt du bevæger controlleren, spiller musikken enten langsomt eller hurtigt, og det er en udfordring at få tempoet til at passe helt perfekt.

Og med Orchestra blev det tid til Wii Sports, og her fik vi lov til at prøve en omgang tennis.

Wii Sports er en samling af små sportsspil som baseball, golf og tennis. Og Wii Tennis handler om at spille tennis med Wii controlleren.

Wii Tennis spilles udelukkende med fjernbetjeningen, og man behøver kun at koncentrere sig om at ramme bolden, mens ens figur på skærmen selv løber rundt og placerer sig optimalt. Takket være den avancerede teknologi i Wii controlleren kan man ved at svinge controller på forskellige måder lave helt forskellige slag, alt lige fra baghånd til forhånd var muligt, og før man ved af det, kaster man sig rundt på gulvet for at ramme bolden helt rigtigt.



Wii Tennis er et utroligt simpelt spil, men underholdningsværdien i spillet er til gengæld rigtig stor, for det er utroligt underholdende at kaste sig rundt på gulvet for at ramme bolden helt korrekt.

Efter Wii Tennis blev det tid til den sidste Wii demo, nemlig Battalion Wars 2.

Battalion Wars 2 er efterfølgeren til Gamecubespillet Battalion Wars, og nu er det blevet tid til efterfølgeren.

Vores demo kastede os ind i et angreb på fjendens styrker, som havde sikret sig en fabrik længere fremme. Vi skulle nu lede vores tropper fremad og slå fjenden tilbage.

Det første man lægger mærke til i Battalion Wars 2 er den grafiske stil, som minder utroligt meget om en tegnefilm med soldater og tanks, som har et meget tegneserieagtigt look over sig, hvilket giver spillet en helt bestemt stemning.



Styringen i Battalion Wars foregår ved, at du bevæger din soldat rundt med analogstikket, og du sigter med fjernbetjeningen, men ved at trykke på B knappen på controlleren skifter du til det såkaldte ”Tactical Mode”, hvor kameraet zoomer ud, og du får et overblik over slagmarken. Her kan du sende dine tropper rundt på banen men også bestemme, hvem du vil kontrollere.

For i Battalion Wars er du ikke bundet til en bestemt person. Du kan frit vælge, hvem du vil kontrollere, så hvis du hellere vil rulle rundt i en tank, så skifter du blot til ham, der sidder i tanken og tager kontrol over ham.



Men tilbage til vores soldat på jorden - efter at have løbet lidt rundt og lært styringen, fandt vi hurtigt nogle soldater at angribe, og i stedet for bare at sigte og skyde har du i Battalion Wars mulighed for at låse dig fast på fjenden og dermed bare skyde løs på ham.

Muligheden for at låse sig fast på fjenderne fjerner meget hurtigt den udfordringen i spillet, men det fjerner ikke det faktum, at Battalion Wars er et rigtigt morsomt spil med en tilfredsstillende følelse af at få en tank til at eksplodere, og med en styring, som virker ganske udmærket, specielt Tactical Mode fungerer rigtig godt med Wii controlleren, da det giver en næsten PC lignende følelse at dirigere ens soldater rundt på banen.

Og med det sluttede vores demonstration af Nintendos næste konsol Wii. Men forvent meget mere om Wii, når maskinen udkommer i år.