Brugernavn: Kodeord: Auto: Send mig et nyt kodeord

Playstation 2 joypad test

18. april 2004 18:53
Vi har kigget lidt på 5 forskellige controllere med den fælles ting at de allesammen er til Playstation 2 konsollen.

Alle controllerne er venligst udlånt af Gamebits.dk, for information omkring priser og lagerstatus så kig på www.Gamebits.dk.

Controllere, der er med i testen :
  • Typhoon Wireless controller

  • Piranha wireless RF controller

  • Logitech Cordless Controller TEST VINDER

  • Saitek PX5000 BEDST TIL PRISEN

  • Logitech Netplay Controller





  • Typhoon wireless controller
    Specifikationer :
    Trådløs, 4 kanaler, op til 10 meters rækkevidde.
    Bruger 2 AAA batterier
    Vægt 422 gram.


    Venligst udlånt af : Gamebits.dk

    Umiddelbart virker dette joypad ret lækker, det har en ”rubber sprayed” overflade, der giver et indtryk af, at det er behageligt at have i hænderne. Der er switches til at tænde og slukke for controlleren, slå viberatoren fra og til og vælge imellem de 4 mulige frekvens kanaler.
    Der er ”nem” adgang til de 4 funktions knapper, hvilket betyder, at man rammer den forventede knap hver gang, og der er ikke byttet rundt på noget i forhold til det orginale Sony layout.

    En lille fræk ting er, at der på modtageren, som sidder i Playstationen, er 2 dioder; en rød, der indikerer, at controlleren er tændt, og en blå, der blinker, når der er signal imellem controller og modtager – dette kan med garanti spare en masse fejlfindingstid.

    Dog er der desværre mere negativt at sige om denne controller end positivt, for selv om man får et godt indtryk af controlleren til at starte med, så sortner det hele lidt, når man skal igang med at spille. Ting, som ekstremt lange svartider, og meget upræcis navigation er blot nogle af de ting, som undertegnede oplevede under testen af denne controller.

    Disse ting er nogle af de mest essiencielle funktioner, som en controller som et minimum bør besidde.

    Med mindre det testede produkt skulle vise sig at være defekt, kan vi ikke anbefale, at man køber denne controller, selv om prisen er temligt langt nede, for controlleren er nærmest ubrugelig.




    Piranha wireless RF controller
    Specifikationer :
    Trådløs,op til 12 meters rækkevidde
    Bruger 4 AAA batterier.


    Venligst udlånt af : Gamebits.dk

    Det første indtryk af denne controller er, at den virker meget billig. Funktionsknapperne sidder skævt, så det virker akavet, når man skal trykke på dem, og let adgang til knapperne må vel siges at være en af de vigtigste basisting ved en controller.

    Piranha reklamerer med, at den trådløse controller har en rækkevidde på op til 12 meter, men under testen stod konsollen ca 1 meter væk fra controlleren, og allerede her var responstiden uacceptabel. Man oplevede gang på gang, at der var stor forsinkelse til stor irretation for spilleren. Men hvis man er super god til et spil, og vennerne derfor vil have, at man skal spille med handicap (på 2-3 sekunder eller mere), så er kan denne joypad bruges til formålet.

    Af positive ting omkring denne controller kan nævnes, at den er meget let, og at Piranha har tænkt på at tilføje en on/off switch, så man kan spare på batteriet, når controlleren ligger og samler støv.

    Alt i alt er denne en controller endnu et fejlagtigt forsøg på at lave en trådløs controller, og som spiller er man bedre tjent med at købe en hvilken som helst anden controller med kabel, eller hvis det endeligt skal være, så købe en trådløs controller, der er lidt dyrere og dermed få, hvad man forventer.




    Logitech Cordless Controller
    Specifikationer :
    Trådløs, 2.ghz, op til 6 meters rækkevidde
    Bruger 4 AA batterier
    Vægt: 674 gram.


    Venligst udlånt af : Gamebits.dk

    Denne controller virker til at starte med lidt større end de andre controllere i testen - måske lige bortset fra netplay controlleren - men det viser sig hurtigt, at selv om controlleren er større, så ligger den overraskende perfekt i hånden, der er nem adgang til diverse knapper, og igen kan man nå samtlige knapper på en behagelig måde. R2 og L2 knapperne er sat lidt på skrå, hvilket også gør det nemt at bruge dem.

    Controlleren tilkobles konsollen med en modtager, og til forskel fra de andre modtagere i testen, er der en kort ledning på denne, så man har mulighed for at ligge modtageren mere praktisk og eventuelt give en lidt længere rækkevidde. Igen har Logitech tænkt sig om, for ved at sætte en ledning på modtageren, har de haft mulighed for at lave selve stikket, som sidder i konsollen, samme størrelse, som et normalt stik på en controller.

    Når man spiller er der absolut ingen forsinkelser på signalerne, og kvaliteten og det lækre design på controlleren gør næsten, at man ikke har lyst til at give slip på den igen.

    Kort sagt, Logitech har gjort det igen. Man fristes til at kalde denne controller for den perfekte controller. Den eneste negative side, som jeg umiddelbart kan komme på, er vægten – fordi controlleren bruger 4 AA batterier vejer den lidt mere end en normal controller, men det er bestemt ikke noget, man ligger mærke til i længden.




    Saitek PX5000
    Specifikationer :
    3 meter ledning
    Lcd-skærm
    Vægt: 584 gram


    Venligst udlånt af : Gamebits.dk

    Saitek controlleren er nok den controller i testen, der overraskede mest. Der er et væld af funktioner, som ingen af de andre controllere har, og den er lige så god at have i hånden, som en normal Sony Dual-shock controller.

    Controlleren er udstyret med en lille LCD-skærm, som dels bruges til at programmere de 2 ekstra ”macro” taster, og dels viser, hvilke knapper man har trykket på – hvor meget man egentligt vil bruge dette vil jeg lade være op til læseren at vurdere, men controlleren er ikke større eller mindre end de normale, der er bare blevet plads til det lille fancy lcd display.

    En anden funktion, som ikke ses på nogen af de andre controllere i testen, er muligheden for Axislock på de analoge ministicks. Det kan simpelthen lade sig gøre at fastlåse dem, således at de kun kan køre op, ned eller til højre og venstre. Hvor tit man får brug for dette er lidt svært at sige, men muligheden er der.

    Set i forhold til prisen som Saiteks controller bliver solgt til, må vi vurdere den som værende bedste controller til prisen.




    Logitech Netplay Controller
    Specifikationer :
    2,5m ledning
    Keyboard,
    Vægt: 1,398 kg


    Venligst udlånt af : Gamebits.dk




    Denne controller udskiller sig lidt fra de andre i testen, da den først og fremmest er beregnet til online spil. Det første indtryk man fik af den var, at den var utrolig stor, men hurtigt finder man ud af, at den faktisk er genial nok og overraskende let at sidde med - desuden er der stadigvæk plads til at kunne nå L eller R knapperne, hvis man skulle vælge at lægge controlleren ned på bordet.

    Controlleren kommer med et keyboard, som man enten kan vælge at have sat fast i midten af selve controlleren, eller have liggende ved siden af. Tastaturet er desværre ikke udstyret med Æ,Ø og Å- knapperne, men det gør det ikke mindre brugbart.

    Der går 2 ledninger ud fra controlleren; en til USB keyboardet og en fra selve controlleren. Logitech har dog forsøgt at samle disse med små clips, så de virker mindre irreterende, som ledninger nu engang gør – skal man så tillige have et headsæt koblet til, så er det hele 3 ledninger, der skal forbindes med konsollen, før man går igang. Dette er en ting, som undertegnede godt mener, at Logitech kunne have overvejet og måske lavet en ekstra tilslutningsport på selve keyboardet til et headsæt, der er jo trodsalt tale om en controller, der er specielt beregnet til netspil.

    Som de fleste andre controllere til nutidens konsoller er denne udstyret med dual-shock funktionaliteten. Selve controlleren er naturligvis brugbar med alle spil på markedet, hvorimod keyboardet kun er kompatibelt med de spil, som understøtter USB keyboard.

    Ifølge Logitechs hjemmeside er følgende spil kompatible med Netplay controlleren, og der er med garanti flere på vej:

    EverQuest Online Adventures
    Star Trek Voyager: Elite Force
    Soldier of Fortune
    Red Faction 2
    Rune Viking Warlord
    Half-Life samt
    Unreal Tournament

    Det er svært at give denne controller en karakter set i forhold til de andre controllere, der er med i testen, men absolut en genial controller af den efterhånden kendte Logitech kvalitet.



     
    Copyright 2004, 2005, 2006, 2007, 2008 CONSOLE.DK | Politik om personlige oplysninger